Sikkerhed for brands på Twitter

Vi er sat i verden for at fremme den offentlige samtale

At fremme en sund offentlig samtale er en topprioritet for Twitter. Vold, chikane og lignende adfærd afskrækker folk fra at udtrykke sig og skaber et utrygt miljø, og en sådan adfærd hører ikke hjemme på Twitter. Ud over vores arbejde for at bekæmpe denne negative aktivitet på tværs af hele platformen har Twitter investeret i en række løsninger, der har til formål at give alle, der bruger Twitter, en sikker reklameoplevelse.
Twitter-reglerne

Vores regler er indført for at sikre, at alle frit og trygt kan deltage i den offentlige samtale. Disse politikker håndhæves for alle personer, der bruger Twitter, og sætter standarden for indhold og adfærd, der ikke er tilladt på platformen. Disse politikker vedrører vold, terrorisme/voldelig ekstremisme, seksuel udnyttelse af børn, misbrug/chikane, hadefuld adfærd, selvmord eller selvskade, ømtålelige medier, ulovlige eller regulerede varer og tjenesteydelser, private oplysninger, nøgenhed uden samtykke, manipulation af platformen og spam, integritet i forbindelse med offentlige processer, imitation, syntetiske og manipulerede medier og ophavsret og varemærker. Lær mere om Twitter-reglerne her og vores mange muligheder for at håndhæve dem her.

 

Politikker for Twitters sikkerhed for brands

Vores politikker for sikkerhed for brands samt de kontroller, vi tilbyder privatpersoner og annoncører, bygger på fundamentet i Twitter-reglerne om at fremme en sikker annonceringsoplevelse for alle kunder og brands. Vores politikker for sikkerhed for brands omhandler den kontekst, hvori vi viser annoncer, og omfatter, men er ikke begrænset til, følgende:

  • Seksuelt indhold
  • Hadefuldt eller ekstremistisk indhold
  • Bandeord og krænkende sprog
  • Begrænsede og ulovlige produkter og tjenesteydelser 
  • Ømtåleligt indhold
  • Voldeligt, anstødeligt og eksplicit indhold

Se "Beskyttelse af annonceringsoplevelser på Twitter" nedenfor for at få flere oplysninger om, hvordan vores politikker for sikkerhed for brands håndhæves på tværs af platformen. Lær mere om vores politik for sikkerhed for brands her og dens anvendelse i Amplify Pre-Roll-programmet her

Selvom vores politikker for sikkerhed for brands omhandler annonceplacering på Twitter, har vi også annonceringspolitikker, der bestemmer tilladt indhold i annoncer og adfærd for annoncører på Twitter. Lær mere om vores annoncepolitikker her.

 

Kontroller for annoncører

Vi tror meget på idéen om at give vores annoncører mere kontrol over placeringen af deres annoncer på Twitter, og vi arbejder aktivt på at udvide de tilgængelige kontroller. Her er, hvad vi tilbyder i dag:

Kontroller for sikkerhed for brands i Twitter Amplify
Amplify parrer brands med aktuelt videoindhold fra øverste hylde samt de brugere, der besøger Twitter for at få adgang til dette indhold. Annoncører kan vælge at knytte deres indhold til kvalitetsudgivere inden for en hvilken som helst IAB-standardkategori. Når annoncører opretter en kampagne af denne type, kan de vælge at udelukke alle de IAB-indholdskategorier, som de vil, samt op til 50 specifikke brugernavne på indholdspartnere. Annoncører kan foruden standardkategorierne også bruge Twitter-udvalgte indholdskategorier. Når annoncører opretter en kampagne af denne type, får de en liste med indholdspartnere, der bidrager til hver enkelt kategori, hvorefter de kan vælge at udelukke op til 5 af disse brugernavne.

Kontroller til kampagneplacering
Vi giver annoncører kontrol over de områder på Twitter-platformen, hvor deres kampagner kan vises, så de kan tilpasse deres visning baseret på deres komfortniveau. De fleste kampagnemål giver mulighed for at fravælge annoncer på profiler eller i søgeresultater. Følgerkampagner kan ikke fravælge at køre i søgeresultater, og Twitter Amplify-kampagner kan hverken fravælge at køre på profiler eller i søgeresultater.

Kontroller i Twitter Audience Platform
Annoncører, der kører kampagner i Twitter Audience Platform (TAP), kan vælge at udelukke visningen i op til 2.000 apps. Bemærk, at TAP-placering kun er tilgængelig som en funktion til webstedstrafik, download af apps eller mål for app re-engagementer.

Målretning efter søgeord
Målretning efter søgeord giver vores annoncører mulighed for at nå Twitter-brugere ud fra deres adfærd, herunder de søgeord, som de har benyttet i deres søgninger eller deres seneste Tweets, og som er blevet brugt i Tweets, som de for nyligt har interageret med. Denne målretningsindstilling kan hjælpe brands med at nå ud til deres primære målgrupper. Annoncører kan også udelukke søgeord fra deres kampagner for at forhindre, at deres annoncer vises under søgeresultater for udelukkede udtryk samt for brugere, der har Tweetet om eller interageret med disse udtryk.

 

Kontroller for alle

Vi investerer løbende i nye måder at give vores brugere yderligere kontrol over de samtaler, som de starter på Twitter, og vi har flere funktioner, der bruges aktivt i dag.

Skjulte svar
Alle personer på Twitter har mulighed for at skjule et svar på deres Tweets, som de anser for at være krænkende eller irrelevant for samtalen. Lær mere her. I august 2020 udgav vi et API-slutpunkt til denne funktion for at give vores API-partnere flere muligheder for at udvikle automatisk implementering af funktionen.

Samtaleindstillinger
I august 2020 gjorde vi nye samtaleindstillinger tilgængelige for alle Twitter-brugere, så alle og enhver kan få mere kontrol over de samtaler, som de starter. Disse samtaleindstillinger lader alle brugere vælge, hvem der kan svare på deres Tweets. Der er tre muligheder: 1) alle (standardindstillingen på Twitter), 2) kun personer, som brugeren følger, eller 3) kun personer, som brugeren nævner. I marts 2021 havde mere end 11 millioner mennesker anvendt samtaleindstillinger i 70 millioner samtaler.

I marts 2021 gjorde vi disse funktioner tilgængelige for vores annoncører, når de forfatter Tweets direkte gennem Tweet Composer eller vores Ads API. Denne opdatering udvider muligheden for at anvende samtaleindstillinger til Tweets, der kun promoveres, og til dem, der bruger vores mest populære annonceformater, samt til organiske Tweets.

 

Beskyttelse af annonceringsoplevelser på Twitter

Ud over de kontroller, der er tilgængelige for alle på Twitter og vores kontroller for sikkerhed for brands til annoncører, anvender Twitter en kombination af maskinlæring og manuel gennemgang for at sikre, at annoncer ikke vises omkring anstødeligt indhold. 

Nærhed til ømtålelige medier på tidslinjen
Twitter forhindrer placering af annoncer ved siden af Tweets, der er blevet markeret som "ømtålelige medier" af vores Twitter Service Team eller Tweetets forfattere, herunder medier, der indeholder eksplicit vold eller samtykkebaseret voksenindhold som defineret i vores politik for ømtålelige medier. Personer på Twitter kan også selv klassificere deres Tweets som ømtåleligt indhold.

Varetagelse af sikkerhed for brands i Twitter Amplify-programmet
Hvert Tweet fra vores partnere bliver gennemgået manuelt af en person. På den måde sikrer vi, at det opfylder vores standarder for sikkerhed for brands, før det kan bruges til at generere indtægter. Vi supplerer denne gennemgang med en lang række algoritmiske sundheds- og sikkerhedskontroller, der gælder for alle Tweets på platformen.

Vi afholder også jævnligt proaktive undervisningssessioner med vores partnere for at hjælpe dem med at tjene penge på deres indhold på Twitter inden for vores standarder for sikkerhed for brands. Foruden disse universelle muligheder for at tjene penge giver vi også annoncører mulighed for at tilpasse deres Amplify-kampagner som nævnt ovenfor.

Promovering af brand-sikker placering i søgeresultater
Twitter overvåger samtaler og emner, der trender over hele verden 24 timer i døgnet og fjerner annoncer fra søgeresultater, som vi anser for usikre for annoncer. Denne interne afvisningsliste over søgeord opdateres regelmæssigt og gælder for alle kampagner globalt. Når der udføres en søgning, tjekkes denne afvisningsliste, og hvis et søgeudtryk optræder på listen, vises der ingen promoverede annoncer på siden med søgeresultater for dette udtryk. Den samme afvisningsliste gælder, når kunder klikker på et emne, der trender, og føres videre til resultatsiden for den pågældende trend.

Kontroller for sikkerhed for brands for annoncer i profiler
Hver gang en profil opdateres, gennemsøger vores maskinindlæringsmodel profilsiden for at sikre, at indholdet er brand-sikkert i henhold til vores politikker for sikkerhed for brands, før en promoveret annonce vises. Vi viser kun annoncer i profiler, som vi anser for at være sikre for annoncer. Vi blokerer muligvis også visningen af annoncer på individuelle kundeprofiler baseret på kontoens indhold eller adfærd og manglende overholdelse af vores politikker for sikkerhed for brands.

Begrænsninger for målretning efter søgeord
Twitter har en global afvisningsliste over udtryk til målretning efter søgeord, der ikke må bruges som parametre til positiv målretning efter søgeord (målgrupper, der er tilknyttet disse udtryk, kan stadig udelukkes gennem målrettet udelukkelse af søgeord). Denne liste opdateres løbende og indeholder en bred vifte af udtryk, som de fleste brands anser for at være usikre, såvel som udtryk, som ikke er tilladt til målretning i henhold til vores annoncepolitikker. Lær mere om vores politikker for målretning efter søgeord her.

Målgruppefiltrering og validering
Twitter udelukker konti, som vi mistænker for at være oprettet automatisk for at tjene penge, for at hjælpe med at sikre gyldig trafik i annoncer. Vi tilbyder også måling af visningsgrad via integration med flere MRC-godkendte tredjeparter.

Private samtaler
Twitter er en offentlig platform, og vi arbejder for at sikre, at dette åbne forum forbliver sundt gennem vores politikker og platformsfunktioner. Selvom direkte beskeder er private mellem afsender og modtagere (op til maks. 50), er de underlagt Twitter-reglerne ligesom alle enkeltpersoner og alt indhold på Twitter. Når en person, der deltager i en samtale via direkte besked, indberetter den anden person, forhindrer vi den overtrædende part i at sende beskeder til den person, der indberettede vedkommende. Samtalen bliver også fjernet fra den indberettende parts indbakke. Vi gennemgår indberetninger og handlinger på passende vis.

 

Gennemsigtighed, måling og uafhængig akkreditering

Twitters halvårlige rapport om gennemsigtighed, som første gang blev offentliggjort i juli 2012, sætter fokus på tendenser inden for juridiske anmodninger, anmodninger vedrørende immaterielle rettigheder, håndhævelse af Twitter-regler, manipulation af platformen og bedste praksis inden for e-mailbeskyttelse. Rapporten giver også et indblik i, om vi griber ind efter disse anmodninger. Twitters halvårlige rapport om gennemsigtighed, som første gang blev offentliggjort i juli 2012, sætter fokus på tendenser inden for juridiske anmodninger, anmodninger vedrørende immaterielle rettigheder, håndhævelse af Twitter-regler, manipulation af platformen og bedste praksis inden for e-mailbeskyttelse. Rapporten giver også et indblik i, om vi griber ind efter disse anmodninger. I august 2020 forbedrede vi disse rapporter og konsoliderede dem i et samlet Center for gennemsigtighed. Se vores seneste opdatering her.

Gennemsigtighed inden for annoncering er også en kerneværdi for os. I december 2020 udsendte vi to meddelelser som en del af vores indsats for at give vores partnere større gennemsigtighed: 

Vi har for det første forpligtet os til at påbegynde akkrediteringsprocessen på tværs af alle MRC's fire tilbudte akkrediteringstjenester: Visningsgrad, sofistikeret filtrering af ugyldig trafik, målgruppemåling og sikkerhed for brands. Vi prioriterer akkrediteringen af sikkerhed for brands, men vi mener, at alle fire elementer er vigtige for at demonstrere vores arbejde med gennemsigtighed.

Vi meddelte også, at vi efter en 5 måneder lang evaluering har valgt DoubleVerify og Integral Ad Science som vores foretrukne partnere til levering af uafhængig indberetning om den kontekst, som annoncer vises i på Twitter. Dette er en mulighed for at udvikle løsninger, der giver annoncører en bedre forståelse af de forskellige former for indhold, der vises sammen med deres annoncer, så de kan træffe velovervejede beslutninger i forhold til at nå deres markedsføringsmål.

Twitter giver yderligere gennemsigtighed i kampagneeffektivitet gennem måleløsninger og tredjepartsundersøgelser baseret på dine mål. Det er vores mål at styrke annoncørerne med måleløsninger, så du kan forstå, hvordan dine kampagner hjælper med at nå dine bredere markedsførings- og forretningsmål. 

Få mere at vide om vores aktuelle måleløsninger her.

I marts 2021 sikrede Twitter sig Brand Safety Certified Seal fra TAG (Trustworthy Accountability Group). Denne certificering dækker Twitters globale drift og blev tildelt efter en uafhængig vurdering. Lær mere om denne certificering her.

 
Vores engagement i sundhed gennem tiden

Vi har foretaget betydelige forbedringer inden for sundhed og sikkerhed for brands i de sidste mange år. Sundhed har altid været og vil altid være en topprioritet for Twitter, og dette arbejde udvikler sig stadig. Her er nogle af de markante ændringer, vi har foretaget i de senere år:

2022

Februar

  • I juli 2021 begyndte vi at teste en ny måde for en lille undergruppe af engelsktalende folk, der bruger Twitter på iOS til at angive, om svar på et Tweet var relevante for samtalen. Denne funktion er beregnet til bedre at forstå, hvad brugere mener er relevant indhold indenfor svar i modsætning til, hvad vi som Twitter mener er relevant indhold. Vi har udvidet denne test til en undergruppe af alle folk globalt, der bruger Twitter på nettet. Android og iOS, følger snart.
  • I maj 2021 introducerede vi påmindelser til folk, der bruger Twitter på engelsk. Disse påmindelser opfordrer folk til at pause op og genoverveje et potentielt skadeligt eller stødende svar, før de trykker på send. Vi har lært, at 30 % af tiden får disse påmindelser folk til at genoverveje deres svar. I betragtning af denne succes  udgav vi nye undersøgelser , der skulle tjene som grundlag for, hvordan vi kan forbedre Twitter for alle, samtidig med at vi opmuntrer andre uden for Twitter til at lære af disse undersøgelser og udforske måder vi kan fremme sundere samtaler online. Vi udvidede også funktionen som et eksperiment på portugisisk for brugere i Brasilien.
  • I december 2021 begyndte vi at eksperimentere med en ny måde for Tweet-forfattere at angive, at et af deres Tweets indeholder ømtåleligt medier. Denne funktionalitet bygger på de måder, hvorpå folk på Twitter eller Twitters håndhævelsesteams allerede kan placere advarsler om ømtålelige medier på Tweets. Baseret på dette pilotprojekts succes har vi udvidet denne mulighed til alle, der bruger Twitter globalt på nettet og Android, og til en undergruppe af alle folk på Twitter, der bruger iOS.

Januar

  • Vi opdaterede Twitters Center for gennemsigtighed med data fra 1. januar til 30. juni 2021. Det er nævneværdigt at eksponeringer af krænkende Tweets stod for mindre end 0,1 % af det samlede antal eksponeringer for alle Tweets i undersøgelsesperioden – i overensstemmelse med den foregående rapporteringsperiode. Derudover bad Twitter kontohavere om at fjerne 4,7 millioner Tweets, der overtrådte Twitter-reglerne i løbet af disse 6 måneder, en stigning i forhold til den foregående rapporteringsperiode.
  • Twitter annoncerede et nyt partnerskab med OpenMined, en open source non-profit organisation, der er banebrydende inden for området for privatlivsbevarende maskinlæringsteknologi. Dette samarbejde er beregnet til at teste og udforske potentialet for privatlivsforbedrende teknologier på Twitter som en del af vores løbende forpligtelse til ansvarlig maskinlæring.
  • Vi udgav vores årsrapport for 2021, der beskriver virkningen på vores globale arbejdsstyrke af Twitters igangværende indsats inden for områderne inklusion, mangfoldighed, lighed og tilgængelighed.
2021

December

  • I et forsøg på at bedre at hjælpe folk, der bruger Twitter med at få den hjælp og support, som de behøver, begyndte vi at teste en ny indberetningsprocedure. Denne opdaterede proces er rettet mod at sikre, at alle føler sig sikre og hørte, og mod at gøre det nemmere for folk at rapportere usundt og uønsket indhold.

  • Vi begyndte at teste en ny måde for Tweet-forfattere at angive, at et af deres Tweets indeholder ømtåleligt medier. Denne funktionalitet bygger på de måder, hvorpå folk på Twitter eller Twitters håndhævelsesteams allerede kan placere advarsler om ømtålelige medier på Tweets. Twitter forhindrer proaktivt placering af annoncer ved siden af Tweets, som er blevet mærket som "ømtåleligt indhold".

  • Vi offentliggjorde yderligere 3.465 konti til vores arkiv med konti, der er knyttet til statstilknyttede informationskampagner. Vi har regelmæssigt foretaget disse offentliggørelser siden oktober 2018 og i år har vi delt relevante data om disse handlinger med uafhængige nøgleresearchpartnere. Vi annoncerede, at vi vil opdatere vores tilgang til fremtidige offentliggørelser, med introduktionen af Twitter Moderation Research Consortium. TMRC, som er planlagt at skulle lanceres tidligt i 2022, vil samle en global gruppe af eksperter på tværs af den akademiske verden, samfundet, NGO'er og journalistik for at undersøge platformsstyringsproblemer. 

November

Oktober

  • For at give brugerne mere kontrol over deres følgere og deres interaktioner med andre på Twitter har vi testet en funktion, der giver brugere mulighed for at fjerne følgere uden at blokere dem.
  • Vi begyndte at teste nye påmindelser, der er designet til at advare folk om, at de kan være på vej ind i en ophedet eller intens samtale før de deltager i den; dette giver folk mulighed for at træffe informerede beslutninger om, hvordan de bruger deres tid på Twitter.

September

  • Vi begyndte at teste en funktion, der giver mulighed for, at automatiserede konti kan identificere sig selv for at give folk mere information om, hvem de interagerer med på Twitter. 
  • I et forsøg på at sikre, at folk kan engagere sig i den offentlige samtale på sikre og sunde måder, startede vi en offentlig test af en ny funktion kaldet Sikkerhedstilstand. Når, der er en på Twitter, der aktiverer denne funktion, blokerer den automatisk konti, der anvender skadeligt sprog eller sender gentagne, uopfordrede svar eller omtale, i 7 dage.

August

  • Vi begyndte at teste en ny indberetningsprocedure i USA, Sydkorea og Australien, som giver mulighed for at indberette Tweets, der virker vildledende. Formålet med denne pilotundersøgelse er at undersøge, om det er en effektiv måde til at håndtere misinformation på platformen. Det er vores plan at gentage denne arbejdsgang, efterhånden som vi lærer af vores test.
  • For at fremme pålidelig information om vacciner placerede vi en COVID-19-servicemeddelelse i toppen af folks tidslinje på 14 globale markeder. Disse prompts sender folk videre til lokal information om en lang række emner, der er relevante for det pågældende land, herunder emner som vaccinesikkerhed, -effektivitet, -tilgængelighed og -udrulningsplaner.   
  • På baggrund af vores stigende bekymring for effekten af visse typer af annoncer på den fysiske og mentale sundhed og kropsbilledet, særligt hos mindreårige, opdaterede vi vores globale annoncepolitikker til at inkludere restriktioner for indhold om vægttab, herunder særligt forbud mod målretning mod mindreårige.
  • Twitter fordømmer racisme i alle dens afskygninger – vores mål er at blive verdens mest mangfoldige, inkluderende og tilgængelige tech-virksomhed og at gå forrest i branchen med hensyn til at få stoppet disse afskyelige holdninger i at blive spredt på vores platform. Vi udgav en blogpost, der beskrev vores analyse af samtalen omkring EM-finalen i fodbold i 2020 og de tiltag, vi foretog for at finde og fjerne racistiske og krænkende Tweets mod det engelske landshold, den brede samtale omkring EM og samtalen om fodbold i almindelighed.
  • Vi offentliggjorde nye partnerskaber med @AP og @Reuters som led i vores løbende bestræbelser på at hjælpe folk med at forstå samtalerne på Twitter. Folk bliver hver dag konfronteret med en række forskellige offentlige samtaler gennem vores tjeneste, og vi er forpligtede til at løfte disse diskussioner gennem troværdige oplysninger og pålidelig kontekst. 

Juli

  • Som led i vores løbende bestræbelser på at forbedre Twitters tilgængelighed føjede vi billedtekster til tale-Tweets for at give flere folk mulighed for at deltage i samtalen.
  • Vi offentliggjorde, at vi havde underskrevet en aftale med Media Ratings Council (MRC) vedrørende brandsikkerhedspræevalueringer. Dette udgør en milepæl i vores fremskridt hen imod vores forpligtelse til at leve op til alle fire af MRC's akkrediteringer i Viewability (synlighed), Sophisticated Invalid Traffic Filtration (avanceret ugyldig trafikfiltrering), Audience Measurement (målgruppemåling) og Brand Safety (brandsikkerhed).
  • Vi opdaterede Twitters Center for gennemsigtighed med data fra 1. juli til 31. december 2020. I forbindelse med denne udgivelse delte vi et nyt nøgletal for første gang, eksponeringer, der angiver det samlede antal visninger for krænkende Tweets, før de blev fjernet. Vi opdagede, at eksponeringer af krænkende Tweets stod for mindre end 0,1 % af det samlede antal eksponeringer for alle Tweets i undersøgelsesperioden, og at 77 % af disse Tweets nåede færre end 100 eksponeringer, før de blev fjernet.
  • I en opdatering af samtaleindstillingerne introduceret i august 2020 gjorde vi det muligt for folk på Twitter at ændre, hvem der kan svare på et Tweet efter dets offentliggørelse. Denne justering af produktet er designet til at give personer mere kontrol over deres samtaler i overvældende øjeblikke, hvor deres Tweets muligvis får mere opmærksomhed, end de havde regnet med.
  • Kvinder og underrepræsenterede grupper udsættes for uforholdsmæssigt meget misbrug og chikane online. Vores topprioritet er at sørge for, at ingen, der bruger Twitter, oplever misbrug. Efter en årelang konsultationsproces i samarbejde med NGO-partnere forpligtede Twitter sig til at følge Web Foundations rammer for at sætte en stopper for kønsbaseret vold på nettet som en del af initiativet @UN_Women #GenerationEquality.

Juni

  • I samarbejde med vigtige branchepartnere udsendte Twitter et åbent brev som svar på retsakten om digitale tjenester, hvor vi bad EU-Kommissionen om at beskytte det digitale indre marked, fair konkurrence og det åbne internet.
  • Vi opdaterede Twitters hjælpecenter, så det fremgår mere tydeligt, hvornår vi fremadrettet skrider ind og træffer de nødvendige foranstaltninger i henhold til vores politikker for hadefuld adfærd og krænkende adfærd, der forbyder misbrug og chikane af beskyttede kategorier og dækker en bred vifte af forskellige adfærdstyper. Helt specifikt tillader vi ikke indhold, der afviser, at voldelige begivenheder har fundet sted, herunder krænkende henvisninger til specifikke begivenheder, hvor beskyttede kategorier var de primære ofre. Denne politik dækker nu målrettet og ikke-målrettet indhold.

Maj

  • Twitter indgik samarbejde med OpenSlate om at levere tredjepartsverifikation af sikkerheden for og egnetheden af indholdet i vores Twitter Amplify-tilbud. Undersøgelsen viste, at 100 % af de mere end 455.000 analyserede indtægtsgenererende videoer overholdt branchestandarden GARM Brand Safety Floor. Undersøgelsen viste også, at 99,9 % af de analyserede videoer blev vurderet som lavrisiko af OpenSlates proprietære videoindholdskategorisering og GARM Brand Suitability Framework.
  • For Twitter-brugere, der har valgt engelsk som sprog, har vi tilføjet påmindelser, der opfordrer personer til at stoppe op og genoverveje et potentielt skadeligt eller krænkende svar, før de indsender det. Vi ved, at folk bruger Twitter til at finde nyt om, læse om og diskutere deres interesser, og at man kan komme til at sige noget, som man fortryder, når bølgerne går højt. I et forsøg på at gøre Twitter til et bedre sted vil vi fremover bede folk om at genoverveje og gennemgå deres svar på Tweets, hvis vi registrerer dem som værende potentielt skadelige eller krænkende. Denne ændring kommer i kølvandet på en række tests, der viste, at foranstaltningen førte til færre potentielt krænkende svar og forbedret adfærd på Twitter.

April

  • Twitter vidnede for det amerikanske senats retsudvalg vedrørende vores tilgang til ansvarlig maskinlæringsteknologi med fokus på at tage ansvar for vores algoritmebaserede beslutninger, retfærdigheden af resultaterne, gennemsigtigheden af vores beslutninger og muliggørelse af handlemuligheder og algoritmevalg.
  • Vi lagde en tekst, der adresserede COVID-19-vacciner, op øverst på tidslinjen for brugere i 16 markeder verden over i forbindelse med World Immunization Week. Påmindelserne pegede kunderne i retning af markedsspecifikke oplysninger om sikkerheden, effektiviteten og tilgængeligheden af vacciner med henvisning til pålidelige kilder og havde til formål at adressere den udbredte misinformation om folkesundhed.
  • Vi præsenterede Twitters første rapport over global påvirkning, en samlet fremstilling af vores indsats inden for virksomhedsansvar, bæredygtighed og velgørenhed. Vi anser denne rapport for at være et stort skridt i vores bestræbelser på at dele flere oplysninger om det arbejde, vi ved er vigtigt for dem, vi betjener.

Marts

  • Vi lancerede officielt nye udvalgte kategorier inden for vores Twitter Amplify-tilbud i USA, Storbritannien, Brasilien, Mellemøsten og Nordafrika. Disse kategorier er Twitter-udvalgte udgivergrupper, der er samlet omkring bestemte temaer. Kategorierne er udviklet til at hjælpe annoncører med at nå deres målgrupper ved at formidle brand-sikkert, positivt indhold.
  • Vi udsendte et offentligt spørgeskema for at få input til vores fremtidige politiktilgang over for verdensledere. Politikere og myndighedspersoner ændrer hele tiden den måde, de bruger vores tjeneste på, og vi henvender os til vores fællesskab for at sikre os, at vores politikker forbliver relevante over for en politisk diskurs i konstant forandring og beskytter en sund offentlig samtale på Twitter.
  • Twitter sikrede sig Brand Safety Certified Seal fra TAG (Trustworthy Accountability Group). Denne certificering dækker Twitters globale drift og blev tildelt efter en uafhængig vurdering.
  • Efter at have lanceret samtaleindstillinger for alle på Twitter i august 2020 gjorde vi det muligt for vores annoncører at bruge samtaleindstillinger, når de forfatter Tweets i Ads Manager. Denne opdatering udvider muligheden for at anvende samtaleindstillinger til Tweets, der kun promoveres, og til dem, der bruger vores mest populære annonceformater, samt til organiske Tweets.
  • Vi meddelte, at vi fremover vil forsyne Tweets, der muligvis indeholder vildledende oplysninger om COVID-19-vacciner, med mærker, samtidig med at vi fortsat vil forsøge at fjerne de mest skadeligt vildledende oplysninger om COVID-19 fra tjenesten. Disse ændringer er foretaget i overensstemmelse med vores COVID-19-politik, som vi udvidede i december 2020.

Februar

  • Vi offentliggjorde, at vi havde fjernet 373 konti relateret til uafhængigt, statstilknyttet informationsarbejde på grund af overtrædelser af vores politikker for manipulation af platformen. Dette arbejde var blevet udført i Armenien og Rusland og af et tidligere registreret netværk fra Iran.

Januar

  • Vi har udvidet politikken for hadefuld adfærd yderligere for at forbyde provokerende adfærd rettet mod enkeltpersoner eller grupper af personer, som tilhører beskyttede kategorier. Dette omfatter ansporing til frygt eller fremmaning af skræmmende stereotyper, opfordring til chikane på platformen eller andetsteds samt opfordring til at nægte økonomisk støtte.
  • Vi har lanceret et pilotprogram, som vi kalder Birdwatch, der står for en fællesskabsdrevet tilgang til at imødegå misinformation på Twitter. I dette pilotprogram giver vi en udvalgt gruppe af deltagere i USA mulighed for at identificere Tweets, som efter deres opfattelse er vildledende, skrive bemærkninger for at angive kontekst samt bedømme kvaliteten af andre deltageres bemærkninger.
  • Vi opdaterede Twitters Center for gennemsigtighed med data, der afspejlede perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2020. Vi udgav et blogindlæg, der satte fokus på tendenser og indsigt, der kom til udtryk i den seneste offentliggørelse, herunder påvirkningen fra COVID-19 i den rapporterede periode.
  • I lyset af hændelserne i den amerikanske kongres den 6. januar tog vi hidtil usete metoder i brug for at håndhæve vores politikker mod forherligelse af vold. I lyset af disse hændelser tog vi yderligere metoder i brug for at beskytte samtalerne på vores tjeneste fra forsøg på at opfordre til vold, organisere angreb og dele bevidst vildledende oplysninger om præsidentvalget.
2020

December

  • I takt med at verden fortsætter kampen mod COVID-19-pandemien og forbereder den globale distribution af vacciner, meddelte vi, at vi udvider vores politik for COVID-19. Vi kan fremadrettet bede brugere om at fjerne Tweets, der fremmer skadelige falske eller vildledende påstande om vacciner mod COVID-19. Fra først i 2021 kan vi mærke eller sætte en advarsel på Tweets, der fremmer udokumenterede rygter, omstridte oplysninger samt oplysninger om vacciner, der er mangelfulde eller taget ud af kontekst.
  • Vi meddelte, at vi har valgt Integral Ad Science (IAS) og Double Verify (DV) som Twitters foretrukne partnere til levering af uafhængig indberetning om den kontekst, som annoncer vises i på Twitter.
  • Vi har meddelt, at vi har forpligtet os til at samarbejde med Media Ratings Council (MRC) for at påbegynde akkrediteringsprocessen på tværs af alle de fire akkrediteringstjenester, de tilbyder: Visningsgrad, sofistikeret filtrering af ugyldig trafik, målgruppemåling og sikkerhed for brands.
  • Vi udvidede vores politik for hadefuld adfærd til at omfatte Tweets, der har til hensigt at dehumanisere personer på baggrund af race, etnicitet og national oprindelse.

November

I ugen umiddelbart efter det amerikanske valg i 2020 delte vi nogle vigtige statistikker om mærkninger, advarsler og yderligere begrænsninger, som vi pålagde Tweets, der indeholdt potentielt vildledende oplysninger om det amerikanske valg fra d. 27. oktober til d. 11. november:

  • Ca. 300.000 Tweets blev mærket i henhold til vores borgerintegritetspolitik for omstridt eller potentielt vildledende indhold. Dette udgør 0,2 % af alle udsendte Tweets relateret til det amerikanske valg i den pågældende periode.

  • 456 af disse Tweets blev yderligere omfattet af advarselsmeddelelser og havde begrænsede engagementsfunktioner (Tweets kunne Citat-tweetes, men kunne ikke retweetes, besvares eller modtage "likes").

  • Ca. 74 % af de personer der så disse Tweets, så dem først efter, at vi havde pålagt en mærkning eller en advarselsmeddelelse.

  • Vi oplevede et anslået fald på 29 % i Citat-Tweets af de mærkede Tweets, hvilket til dels skyldes en påmindelse, der advarede personer inden deling.

Oktober

Forud for det amerikanske valg i 2020 gennemførte vi ydermere en række væsentlige produkt- og håndhævelsesopdateringer med henblik på at styrke konteksten og fremme en større grad af omtanke inden udbredelsen af Tweets. Disse opdateringer omfattede:

  • I overensstemmelse med vores udvidede politik om borgerlig integritet meddelte vi, at personer på Twitter, herunder valgbare kandidater, ikke kan erklære en valgsejr, før det er officielt bekræftet. Tweets, som omfatter for tidlige erklæringer, vil blive mærket og vil henvise personer til vores officielle amerikanske valgside. Derudover vil Tweets, der er beregnet på at tilskynde til indblanding i valgprocessen eller gennemførelsen af ​​valgresultaterne, såsom gennem voldelig adfærd, blive fjernet. 

  • Vi introducerede forbedrede påmindelser og advarsler for Tweets med vildledende oplysninger, herunder en påmindelse med troværdige oplysninger til personer, før de kommer til at sprede vildledende meddelelser. Vi har også tilføjet yderligere advarsler og begrænsninger for Tweets med en etiket for vildledende oplysninger fra amerikanske politikere og amerikanske konti med mere end 100.000 følgere eller som opnår en betydelig interaktion.

  • For at tilskynde til udbredelse af oplysninger med mere omtanke på platformen implementerede vi nogle midlertidige ændringer for perioden omkring valget. Disse ændringer har til hensigt at opmuntre personer til at tilføje deres egne kommentarer før de udbreder indhold. Personerne opfordres til at citere Tweets i stedet for at retweete, og kun vise tendenser under fanen "Til dig" i USA, der indeholder yderligere kontekst.

September

  • Vi lancerede en ny funktion med henblik på, at opmuntre personer til at læse nyhedsartikler igennem, før de deler dem. Dette har resulteret i, at artikler åbnes 40 % oftere af personer efter at have set påmindelsen, og en stigning på 33 % i forhold til personer, der åbner artikler, før de retweeter.

  • Vi udvidede vores borgerintegritetspolitik for at hjælpe os med mere effektivt at tackle forsøg på misbrug af Twitter, der kunne føre til undertrykkelse af stemmeafgivelse og anden skade på civile processer. Vi vil nu mærke eller fjerne falske eller vildledende oplysninger, der har til formål at underminere valgdeltagelse og/eller ødelægge offentlighedens tillid til et valg eller en anden borgerlig proces.
  • Twitter er en del af den indledende gruppe af virksomheder, der har Brand Certified Seal fra TAG (Trustworthy Accountability Group) som en del af deres nye TAG Brand Safety Certified-program. Dette indikerer, at Twitter opfylder alle kravene til opretholdelse af en branchestyret ramme for brandsikkerhed i Storbritannien.

August

  • Vi indførte Twitters Center for gennemsigtighed, der fremhæver vores indsats på tværs af en bredere række af emner, end vi tidligere har delt i vores Twitter-rapporter om gennemsigtighed. Vi inkluderer nu intuitive, interaktive sessioner, der omfatter anmodninger om oplysninger, anmodninger om fjernelse, indberetninger om ophavsret og varemærker, e-mailsikkerhed, håndhævelse af Twitter-regler, manipulation af platformen og statsstøttede informationskampagner. Vi har også for nylig indført rapportering om handlinger opdelt efter både indholdstype og geografisk placering.
  • Som et led i vores mål for at fremme sunde samtaler og sikre, at Twitter er et trygt sted for alle personer, har vi offentliggjort nye Twitter-indstillinger, der er designet til at give personer mere kontrol over samtaler ved at kunne vælge, hvem der kan svare på deres Tweets.
  • Vi begyndte at mærke konti, der tilhører statstilknyttede medier og officielle repræsentanter for USA, Storbritannien, Frankrig, Rusland og Kina. Vi vil heller ikke længere forstærke statstilknyttede mediekonti i vores anbefalingssystemer, herunder på forsidetidslinjen, i meddelelser og i søgning.

Juli

  • Vi udvidede vores politik for at gribe ind over for links til websteder, der indeholder hadefuld adfærd og vold. Vores mål er at blokere links i henhold til den måde, hvorpå vi også fjerner Tweets, der overtræder vores regler, og reducere mængden af skadeligt indhold på Twitter fra eksterne kilder.

Juni

  • Vi foretog vores seneste offentliggørelse af oplysninger om over 30.000 konti i vores arkiv over statstilknyttede informationskampagner, den eneste af sin slags i branchen, vedrørende tre særskilte kampagner, som vi tilskrev Folkerepublikken Kina (Kina), Rusland og Tyrkiet.

Maj

  • Vi begyndte at teste nye indstillinger, der gør det muligt at vælge, hvem der kan svare på dit Tweet og deltage i din samtale.
  • Vi indførte nye mærker og advarselsmeddelelser, der giver yderligere kontekst og oplysninger om nogle Tweets, som indeholder omstridte eller vildledende oplysninger.

April

  • Twitter i Storbritannien blev certificeret efter IAB's Gold Standard v1.1. Denne certificering styrker vores indsats for at mindske annoncesvindel, forbedre den digitale annonceringsoplevelse og øge brand-sikkerheden på det britiske marked.

Marts

  • Vi udvidede vores regler mod dehumaniserende tale for at forbyde sprogbrug, der dehumaniserer på baggrund af alder, handicap eller sygdom.

  • Vi udvidede vores definition af skadelig adfærd for at kunne gribe ind over for indhold, der er direkte i strid mod retningslinjerne for COVID-19 fra globale og lokale sundhedsmyndigheder.

Februar

  • På baggrund af feedback fra offentligheden lancerede vi vores politik for syntetiske oplysninger og manipulerede medier, der beskriver, hvordan vi skal behandle dette indhold, når vi finder det. 

Januar

  • Vi lancerede en dedikeret søgeprompt, der skulle beskytte den offentlige samtale og hjælpe folk med at finde oplysninger fra sundhedsmyndighederne om COVID-19. Dette arbejde udvikler sig løbende, og de nyeste oplysninger kan findes her.

2019

December

  • Vi lancerede Twitter Privacy Center for at gøre det mere klart, hvad vi gør for at beskytte de oplysninger, som folk deler med os. Vi mener, at virksomheder skal stå til ansvar over for de mennesker, der betror dem med personlige oplysninger, og ikke kun være ansvarlige for at beskytte disse oplysninger, men også forklare, hvordan de gør det.

November

  • Vi besluttede at indføre et globalt forbud mod promovering af politisk indhold. Vi traf denne beslutning, fordi vi mener, at det at få sit politiske budskab ud til en stor målgruppe ikke bør være noget, man køber sig til, men gør sig fortjent til.

  • Vi lancerede muligheden for at skjule svar på Tweets for alle globalt.

  • Twitter blev certificeret til DTSG Good Practice Principles fra JICWEBS.

  • Vi bad offentligheden om feedback på en ny regel om at gribe ind over for syntetiske og manipulerede medier.

Oktober

  • Vi klargjorde vores principper og vores tilgang til gennemgangen af indberettede Tweets fra verdensledere.

  • Vi udgav vores seneste rapport om gennemsigtighed for første halvår af 2019.

  • Vi lancerede intern overvågning 24/7 af emner, der trender for at promovere sikkerhed for brands i søgeresultater.

August

  • Vi opdaterede vores annonceringspolitikker for at afspejle, at vi ikke længere accepterer annoncering fra statskontrollerede nyhedsmedier.

Juli

  • På baggrund af feedback fra offentligheden lancerede vi vores politik, der forbyder dehumaniserende tale på grund af religion.

Juni

  • Vi blev medlem af Global Alliance for Responsible Media i Cannes.

  • Vi opdaterede vores regler med et enklere og klarere sprog og reducerede dem fra 2.500 ord til under 600.

  • Vi præciserede vores kriterier for at lade visse Tweets, der overtræder vores regler, forblive på Twitter, fordi de er i offentlighedens interesse.

April

  • Vi delte en opdatering om vores fremskridt med hensyn til at fremme en sund offentlig samtale – ét år efter, at vi havde erklæret det en topprioritet for virksomheden.

2018

Oktober

  • Vi offentliggjorde alle konti og relateret indhold i forbindelse med potentielle informationskampagner, som vi havde fundet på vores tjeneste siden 2016. Dette var den første af mange afsløringer i forbindelse med vores offentlige arkiv over statsstøttede informationskampagner.

September

  • Vi anmodede offentligheden om feedback i forbindelse med en kommende udvidelse af vores politik for dehumaniserende tale og tog denne feedback i betragtning, da vi opdaterede vores regler.

Maj

  • Vi besluttede at ekskludere konti, som vi formoder kan være automatiseret fra målgrupper, der kan tjene penge, hvilket betyder, at vi ikke viser annoncer til disse konti. Lær mere om, hvordan vi identificerer automatiserede konti her.

Marts

  • Vi lancerede manuel gennemgang 24/7 af al indtægtsgenererende udgiverindhold for Amplify Pre-Roll samt en helt ny politik for sikkerhed for brands for programmet.

  • Jack offentliggjorde vores engagement i og tilgang til at gøre Twitter et mere sikkert sted.

 

Muligheder

Vi anerkender vigtigheden af målbar, brand-sikker annonceplacering, og vi arbejder på løsninger, der har til formål at forbedre de kontroller, der er til rådighed for annoncører, vores målemuligheder og indberetninger fra tredjeparter på denne platform.

Klar til at komme i gang?