Kvalitetspolitik

Du kan få vist en oversættelse af denne artikel ved at vælge et sprog nederst til højre på denne side. Oversættelserne er ment som en hjælp og ændrer ikke indholdet af vores politikker. Den engelske version har forrang, og der henvises til denne i tilfælde af uoverensstemmelse mellem denne og en oversættelse.

Denne politik gælder for Twitters betalte annonceringsprodukter.

Hvad er politikken?

Alle annoncer skal overholde følgende redaktionelle retningslinjer for at sikre brugerne en positiv oplevelse på Twitter:

URL-adresse til brugerens bio

Annoncører skal indføje en gyldig URL-adresse i deres bio. Adressen må ikke være et link til den pågældendes Twitter-profil.

Indhold, klarhed og nøjagtighed

  • Annoncerne skal vedrøre det brand eller produkt, der promoveres.
  • Annoncerne må ikke forlede brugerne til at åbne indhold ved at benytte et overdrevet eller sensationaliseret sprog eller vildledende opfordringer til handling.

URL-adresse til destinationen

  • Indholdet på URL-destinationsadressen må ikke primært have reklame som formål. Der skal være tale om originalt kvalitetsindhold, som er direkte relevant for det, der er omhandlet i annonceteksten.
  • URL-destinationsadressen skal linke til en fungerende side og være i overensstemmelse med alle annoncepolitikker.
  • URL-destinationsadressen må ikke indeholde forstyrrende pop op-vinduer, automatiske downloads eller falsk funktionalitet.

Tekst

  • Der skal anvendes gængs grammatik og retskrivning i alle annoncetekster.
  • Overdreven brug af store bogstaver, tegnsætning eller symboler er forbudt.
  • Undgå tegnsætning, symboler og mellemrum i hashtags.

Billeder

  • Annoncører skal inkludere et profilbillede og et sidehovedbillede på deres profilside.
  • Undgå billeder, som er gimmick-agtige, vildledende, overdrevet beskåret eller på anden måde er af lav redaktionel kvalitet.

Video

  • Video i Twitter Ads skal uploades i et format, der er angivet på siden med kreative værktøjer.
  • Kvaliteten af videoer og lyd i Twitter Ads skal være god og tydelig, og de oplysninger og medier, der vises i indholdet, skal være klart forståelige.
  • Videoindhold skal være passende for alle brugere.

Hvad skal annoncører vide om denne politik?

Gennemgå vores retningslinjer, og sørg for, at du forstår kravene til dit brand og din virksomhed. Du er ansvarlig for alt dit promoverede indhold på Twitter. Dette inkluderer overholdelse af gældende love og bestemmelser vedrørende annoncer.

Hvis du er annoncør, og din konto eller dine Tweets er under gennemgang, og du gerne vil tjekke status eller anmode om en fremskyndet gennemgang, skal du logge ind på ads.twitter.com og oprette en supportsag ved hjælp af knappen Hjælp øverst til højre i kontrolpanelet.


Var denne artikel nyttig?

The maximum length for this field is 5000 characters.
Success
Udført. Tak for din feedback på denne artikel!
Error
Problem sending form.