Politisk indhold i USA

Du kan få vist en oversættelse af denne artikel ved at vælge et sprog nederst til højre på denne side. Oversættelserne er ment som en hjælp og ændrer ikke indholdet af vores politikker. Den engelske version har forrang, og der henvises til denne i tilfælde af uoverensstemmelse mellem denne og en oversættelse.

Politisk indhold omfatter annoncer for politiske kampagner og fortalervirksomhed for særskilte emner.

Annoncer for politisk indhold er tilladt, men de skal opfylde supplerende krav og kræver certificering. 

I USA må politisk indhold kun promoveres via promoverede Tweets og in-stream-videoannoncer – ingen andre af Twitters annonceringsprodukter kan aktuelt bruges til dette formål.

Krav

Annoncører af politisk indhold skal gennemgå Twitters certificeringsproces og opfylde følgende krav:

  • Profilbilledet, sidehovedbilledet og webstedet skal stemme overens med brugernavnets fremtoning online.
  • Bioen skal indeholde et websted med gyldige kontaktoplysninger.
  • Hvis brugernavnet ikke har relation til den certificerede enhed, skal bioen indeholde følgende ansvarsfraskrivelse: "Ejet af [navnet på den certificerede enhed]".

Politiske kampagner

Politik

Annoncer for politiske kampagner er annoncer, som opfylder mindst ét af følgende kriterier:

  • Annoncer, der er købt af et politisk udvalg eller en politisk kandidat, som er registreret hos Federal Election Commission (FEC), eller
  • Annoncer, der taler for eller imod en klart identificeret kandidat til et føderalt embede.

Begrænsninger

  • Udenlandske statsborgere må ikke målrette politiske annoncer mod USA.
  • Annoncører bag politiske kampagner må ikke anvende udenlandske betalingsmetoder.

Efter certificeringen bliver annoncører bag politiske kampagner bedt om at bruge ansvarsfraskrivelserne "Betalt af" og "Godkendt/ikke godkendt". Disse ansvarsfraskrivelser må ikke være vildledende og skal stemme overens med webstedet eller certificeringsansøgningen.   

Fortalervirksomhed for særskilte emner

Politik

Annoncer for særskilte emner er annoncer, som opfylder mindst ét af følgende kriterier:

  • Annoncer, der henviser til et valg eller en klart identificeret kandidat, eller
  • Annoncer, der advokerer for lovgivningsmæssige spørgsmål af national betydning.

En klart identificeret kandidat er en kandidat, der stiller op til et føderalt, statsligt eller lokalt valg.  

Lovgivningsmæssige spørgsmål af national betydning omfatter, men er ikke begrænset til: abort, sundhedspleje, våben, klimaændringer, indvandring og skatter.

Efter certificeringen bliver annoncører, der promoverer annoncer om særskilte emner, bedt om at bruge ansvarsfraskrivelsen "Betalt af". Denne ansvarsfraskrivelse må ikke være vildledende og skal stemme overens med webstedet eller certificeringsansøgningen.  

Fritagelse for nyheder

Annoncer, der promoveres af nyhedsudgivere, identificeres ikke som "annoncer for særskilte emner" i henhold til denne politik. Nyhedsudgivere skal identificere sig selv og opfylde følgende kriterier for at kunne blive fritaget:

  • Publikationens websted skal have mindst 200.000 unikke besøgende pr. måned i USA.
  • Kontaktoplysninger er tilgængelige online.
  • Der findes "Om"-oplysninger online.
  • Der findes oplysninger om en dedikeret reporter/redaktion online.
  • Publikationen har et søgbart arkiv, der kan tilgås online.
  • Publikationen er ikke en platform, hvis indhold primært er brugergenereret eller indsamlet fra andre websteder.
  • Publikationen har ikke til formål kun at fremme ét specifikt spørgsmål.

Nyhedsudgivere kan indsende @brugernavne tilhørende tilknyttede reportere og journalister, hvis disse opfylder følgende krav:

  • Profilen indeholder journalistens navn
  • Bioen oplyser om tilknytningen til nyhedsudgiveren og linker til publikationens websted
  • Det fremgår af bioen, at vedkommende er reporter/journalist
  • Reporteren/journalisten skal være at finde på moderorganisationens websted.

Annoncer, der promoveres af nyhedsudgivere, som kun beskæftiger sig med et enkelt emne, identificeres som "annoncer for særskilte emner".

Nyhedsudgivere er fortsat underlagt politikkerne for Twitter Ads, herunder politikken for politisk indhold.  

En organisations status som "nyhedsudgiver" baseres udelukkende på de kriterier, der fremgår af denne politik, og er ikke ensbetydende med, at Twitter støtter de synspunkter, som den pågældende organisation antager.

Ressourcer


Var denne artikel nyttig?

The maximum length for this field is 5000 characters.
Success
Udført. Tak for din feedback på denne artikel!
Error
Problem sending form.