Varemærkepolitik for Twitter Ads

Du kan få vist en oversættelse af denne artikel ved at vælge et sprog i øverste højre hjørne på denne side. Oversættelser ydes som en hjælp, og er ikke ment som en ændring i indholdet i vores politikker. Den engelske version vil være gældende, og der henvises til denne i tilfælde af konflikt mellem en oversættelse og den engelske version.

Politikker vedrørende Twitter Ads

Denne politik gælder for Twitters betalte reklameprodukter, som er tweets, trends og konti markeret med et gult eller lilla mærke.

Du kan få mere at vide om Twitters betalte reklameprodukter ved at klikke her

Du kan få mere at vide om Twitters andre politikker ved at klikke her.

Opdateret 13. november 2013

I denne artikel tilvejebringes rammerne for varemærkepolitik for Twitter Ads. Det forklares, hvordan varemærker gælder for reklameværktøjer og -funktoner, skitserer de klager, Twitter vil gennemgå og beskriver handlinger, som Twitter kan tage som reaktion på overtrædelser. Twitter respekterer andres varemærkerettigheder og holder annoncører ansvarlige for det indhold, de vælger at promovere til brugere.

Bemærk: Alle brugere, inklusive annoncører, er underlagt Twitters generelle varemærkepolitik. I denne artikel fokuseres på værktøjer og funktioner, der er specifikke for annoncører. Du kan få mere at vide om Twitters politikker for annoncører her.

Varemærkepolitik for promoverede produkter

Annoncører på Twitter skal promovere ærligt, autentisk og relevant indhold. Annoncører må ikke vildlede eller forvirre brugere ved at at præsentere deres brand eller produkt på en unøjagtig eller misvisende måde. Således er brug af materiale, der er beskyttet af varemærke, i Twitter Ads-kopi på en måde, der er misvisende eller forvirrer brugere, en overtrædelse af politikken. Twitters Trust & Safety-team håndhæver denne politik ved at svare på retmæssige autoriserede klager fra varemærkeejere. Alle deraf resulterende afgørelser sker efter Twitters eget skøn indenfor rammerne af gældende lovgivning.

Hvad forbyder denne politik?

  • Medtagelse af andre brands i dine promoverede tweets på en måde, der er misvisende: Promovering af tweets med tekst, der vildleder brugeren om annoncørens tilknytning til brandet, kan blive betragtet som en overtrædelse af varemærkepolitikken.
  • Medtagelse af andre brands i dit indhold udenfor Twitters regi, der er misvisende: Deling af links, billeder og andre integrerede medier, der skaber forvirring hos brugeren vedrørende annoncørens tilknytning til brandet, kan blive betragtet som en overtrædelse af varemærkepolitikken. Dette inkluderer indhold i promoverede tweets samt kontooplysninger, såsom baggrund, profilbillede, profiloverskrift, bio og websted.
  • Fremhævelse af brands i dine promoverede trends på en måde, der er misvisende: Valg af navne på promoverede trends, der indeholder brands, der er beskyttet af varemærke, på en måde, der vildleder brugere om annoncørens tilknytning til brandet, kan blive betragtet som en overtrædelse af varemærkepolitikken.

Hvad er ikke en overtrædelse af denne politik?

  • Valg af søgeord og nøgleord til målretning efter interesse, der kan være ord, som er varemærker: Twitter deaktiverer eller undersøger ikke valg af nøgleord eller interesser, der kan være andre varemærkebeskyttede ord. Annoncører kan vælge relevante nøgleord af interesse som en måde at nå ud til brugere, der kan være interesseret i det produkt eller den service, som annoncøren tilbyder. Vi bestræber os på at tilbyde den mest relevante reklameoplevelse for alle vores brugere og bemyndiger brugere til at afvise tweets fra annoncører, som de ikke ønsker at se.

Hvordan indberetter jeg en overtrædelse af denne politik?

Du behøver ikke en Twitter-konto for at indsende en indberetning om varemærke. Ejere af registrerede varemærker kan indberette mulige overtrædelser til Twitters Policy-team ved hjælp af vores supportformularer.

Indsend varemærke-relaterede forespørgsler fra din virksomheds e-mailadresse, og følg instruktionerne på formularen. Sørg derudover for klart at beskrive for os, hvorfor det promoverede indhold kan blive forvekslet med dit varemærke.

Vigtige punkter om Twitters undersøgelsesproces

  • Twitter kan kun undersøge indberetninger om overtrædelser vedrørende varemærke fra varemærkeejere og/eller deres autoriserede repræsentanter.  
  • Varemærker er territoriale og gælder kun for bestemte varer og services. Derfor kan forskellige varemærkeejere eje et varemærke for det samme ord i forskellige lande eller indenfor forskellige brancher. Ved undersøgelse af en klage indhenter Twitter oplysninger fra varemærkeejere vedrørende den lokalitet, hvor varemærket re registreret og hvilke varer eller services, der er omfattet. Derudover kan Twitters handlinger (om nogen) være rettet udelukkende mod den relevante jurisdiktion.
  • Når vi modtager en begrundet indberetning, kan vi give annoncøren mulighed for at rette eventuel forveksling. Vi kan også fjerne et specifikt tweet fra kampagnen eller fjerne kontoen fra vores annonceplatform.  
  • Konti, der overtræder vores varemærkepolitik vedrørende Twitter Ads overtræder, muligvis også vores generelle varemærkepolitik, hvilket i udvalgte tilfælde kan medføre, at kontoen suspenderes. Vi gennemgår klager under den mest direkte gældende politik. Sådanne afgørelser sker efter Twitters eget skøn indenfor rammerne af gældende lovgivning.  

Vi ser meget alvorligt på forhold omkring brugersikkerhed og gennemskuelighed. Vi undersøger indberettede overtrædelser af Twitter-politikker og foretager os det fornødne, hvor dette er relevant, og vi underretter dig direkte om ændringer, vi foretager til dine kampagner eller annoncekonto.

Har du spørgsmål eller feedback vedrørende noget på denne side?

Er du annoncør, hvis konto eller tweets er under gennemgang, og du gerne vil tjekke status eller anmode om en fremskyndet gennemgang, skal du logge ind på ads.twitter.com og oprette en supporthenvendelse ved hjælp af knappen Hjælp? i øverste højre hjørne i kontrolpanelet for dine annoncer.

Få mere at vide om at blokere eller afvise annoncer ved at læse denne artikel vedrørende “Indberetning til Twitter Ads”. For at indberette en annonce, der potentielt overtræder disse politikker, skal du bruge formularen Indberet en annonce.

Ved hjælp af Twitter Ads-politikken, Twitter-reglerne og vores vilkår for anvendelse undersøger vi de indberettede overtrædelser og foretager det fornødne.

Gå ind på business.twitter.com, hvis du er interesseret i at annoncere på Twitter og gerne vil vide mere.


Var denne artikel nyttig?

The maximum length for this field is 5000 characters.
Success
Udført. Tak for din feedback på denne artikel!
Error
Problem sending form.