Uacceptable forretningsmetoder

Du kan se tilgængelige oversættelser af denne artikel ved at vælge et sprog nederst i højre hjørne af denne side. Oversættelserne er ment som en hjælp og ændrer ikke indholdet af vores politikker. Den engelske version har forrang, og der henvises til denne i tilfælde af uoverensstemmelse mellem denne og en oversættelse.

Denne politik gælder for Twitters betalte annonceringsprodukter.

Hvad er politikken?

Twitter forbyder promovering af uacceptable forretningsmetoder globalt.

Uacceptable forretningsmetoder omfatter blandt andet:

  • Potentielt vildledende, misvisende eller skadelige forretningstilbud.
  • Fremsættelse af vildledende, falske eller udokumenterede påstande under promoveringen af et produkt eller en tjenesteydelse.
  • Promovering af vildledende oplysninger eller udeladelse af vigtige oplysninger om priser, betalingsbetingelser eller udgifter, som kunden vil pådrage sig.
  • Promovering af tilbud, som ikke er tilgængelige eller ikke er umiddelbart synlige på landingssiden.
  • Brug af vildledende "før og efter"-tekst eller -billeder.
  • Brug af indhold, der med rimelighed kan anses for at have til hensigt at få kunden til at få det skidt med sin krop.
  • Tilskyndelse til, forherligelse af eller promovering af usund eller farlig spiseadfærd eller af spiseforstyrrelser. 

Hvilke andre Twitter-ressourcer vedrører denne politik?

Ulovlige produkter og tjenesteydelser

Uautoriseret billetsalg

Politik for sundhedspleje

Hvad skal annoncører vide om denne politik?

Gennemgå vores retningslinjer, og sørg for, at du forstår kravene til dit brand og din virksomhed. Du er ansvarlig for alt dit promoverede indhold på Twitter. Dette inkluderer overholdelse af gældende love og regler vedrørende annoncer.

Hvis du er annoncør med en konto eller Tweets, der er under gennemgang, og du gerne vil tjekke din status eller anmode om en hurtig gennemgang, skal du logge ind på ads.twitter.com og indsende en henvendelse ved hjælp af knappen Hjælp i øverste højre hjørne af kontrolpanelet.

Klar til at komme i gang?