Sådan bliver du som nyhedsudgiver fritaget fra politikken for politisk indhold.

Ifølge vores Politik for politisk indhold må nyhedsudgivere, der opfylder følgende kriterier, vise annoncer, der henviser til politisk indhold, kandidater, politiske partier og valgte eller udnævnte embedsmænd, men annoncerne må ikke indeholde synspunkter for eller imod disse emner.

  • Kontaktoplysninger er tilgængelige på deres websted.
  • "Om"-oplysninger er tilgængelige på deres websted.
  • Der findes oplysninger om en dedikeret journalist/redaktion på deres websted.
  • Publikationen har et søgbart arkiv, der er tilgængeligt på deres websted.
  • Publikationen er ikke primært en kundegenereret eller -indsamlet indholdsplatform.
  • Publikationen er dedikeret til at udgive nyheder.
  • Publikationen har ikke til formål kun at være fortaler for ét bestemt emne.
  • Publikationens websted opfylder ét af følgende krav:
    • For at kunne annoncere globalt skal publikationens websted have mindst 3 mio. unikke besøgende pr. måned på verdensplan.
    • For at kunne annoncere i et bestemt land skal publikationens websted have mindst 100.000 unikke besøgende pr. måned.

Nyhedsudgivere skal identificere sig selv og opfylde ovenstående kriterier for at kunne blive fritaget.

En organisations status som "nyhedsudgiver" baseres udelukkende på de kriterier, der fremgår af denne politik, og er ikke ensbetydende med, at Twitter støtter de synspunkter, som den pågældende organisation går ind for.

Nyhedsudgivere er fortsat underlagt Politikkerne for annoncer på Twitter, herunder, men ikke begrænset til, forbuddet mod at tale for eller imod politisk indhold. Twitter kan beslutte at tilbagekalde en nyhedsudgivers fritagelse på et hvilket som helst tidspunkt for overtrædelse af Politikkerne for annoncer på Twitter, samt Twitters servicevilkår eller regler. 

Sådan kommer du i gang

For at komme i gang skal du indsende en ansøgning her. Bemærk, at du skal have en annoncørkonto for at blive fritaget.

Hvad kræver det at blive fritaget?

Organisationer, der ansøger om fritagelse, skal angive links til følgende oplysninger:

  • Websted
  • Link til kontaktoplysninger
  • Link til siden "Om"
  • Link til en dedikeret journalist/redaktion
  • Link til et søgbart arkiv.

Nyhedsudgivere bliver bedt om at fremlægge dokumentation for månedlige unikke besøgende på deres websted for de markeder, hvor de ønsker at annoncere.

Alle nyhedsudgivere, der søger om fritagelse, skal oplyse et eller flere @brugernavne, som de agter at bruge til annoncer med politisk indhold. Nyhedsudgivere kan indsende @brugernavne tilhørende tilknyttede reportere og journalister.

Hvad er de yderligere kvalifikationskrav for indsendte @brugernavne?

De @brugernavne, der er knyttet til den certificerede annoncekonto, skal ud over at overholde de generelle politikker for Twitter Ads opfylde følgende krav:

  • Profilbilledet, sidehovedbilledet og webstedet skal stemme overens med @brugernavnets fremtoning online.
  • Bioen skal indeholde et websted med gyldige kontaktoplysninger.
  • Hvis @brugernavnet ikke har relation til den certificerede enhed, skal bioen indeholde følgende ansvarsfraskrivelse: "Ejes af [certificeret enhedsnavn]"
  • Overhold  Twitters regler og Servicevilkår

Den tilknyttede reporters/journalists @brugernavn skal også opfylde følgende krav:

  • Profilen indeholder journalistens/udgiverens navn.
  • Bioen oplyser om tilknytningen til nyhedsudgiveren og linker til publikationens websted.
  • Det fremgår af bioen, at vedkommende er reporter/journalist.
  • Reporteren/journalisten skal være at finde på moderorganisationens websted.

Hvad sker der, når jeg ansøger om fritagelse?

Efter at have gennemgået ansøgningen meddeler vi dig, om de oplyste @brugernavne opfylder ovenstående kriterier og kvalifikationskrav. Derefter vil du kunne promovere annoncer med politisk indhold fra de relevante @brugernavne uden yderligere krav. Ikke-fritagne enheder kan ansøge om certificering her.

Har du spørgsmål?

Besøg vores side for ofte stillede spørgmål om Politikken for politisk indhold.

Klar til at komme i gang?